Kan vi friste dig til et udviklende job og gode kollegaer indenfor ABA og service?

Hos BE Installationer har vi både afvekslende opgaver, op til flere garanteret flinke kollegaer, plads til udvikling og meget andet godt at byde på, hvis du er elektrikeren, som matcher nedenstående…

Lige nu er vi for få til de opgaver, der vedrører ABA og service målrettet primært erhvervskunder. Hvis det ligger indenfor dit erfaringsområde, eller det er noget, du drømmer om at beskæftige dig med i fremtiden, kan jobbet sagtens blive dit. – Især, hvis du samtidig kan se dig selv som en del af vores store og dedikerede hold, hvor den enkelte hver eneste dag er med til at understøtte vores uhøjtidelige og gode arbejdsmiljø.

Hvad der skal til?
Du er selvfølgelig uddannet elektriker og fagligt stolt med stor interesse i netop ABA og service. Måske har du allerede flere års erfaring på området, men hvis ikke, kan vi tilrettelægge den nødvendige efteruddannelse. Dine ambitioner og positive natur er nemlig det allervigtigste for os udover forventningen om, at du forstår, taler og skriver dansk, har kørekort og er pligtopfyldende.

Hvorfor vælge os?

Velordnede arbejdsvilkår, løn efter kvalifikationer og bonusordning er en selvfølge hos os. Derudover kan du også se frem til en del personalegoder og stor medindflydelse på din egen faglige og personlige udvikling. Endelig vægter vi den sociale trivsel i virksomheden og kan faktisk tillade os at prale af en veldrevet personaleforening, der ofte planlægger biografture, koncerter, sportsevents, fællesspisning, skiture og lign.

Lad os endelig høre fra dig hurtigst muligt, hvis stillingen og vores virksomhed lyder interessant.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag til: info@be-installationer.dk

Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til:

Tommy Karlsen på tlf. 27 25 00 53

 

BE Installationer A/S udfører elinstallationer og -reparationer for private, offentlige myndigheder samt for erhvervs- og industrikunder over hele landet. Virksomheden er stiftet i 1980 og beskæftiger i dag 76 engagerede medarbejdere, der i gennemsnit har en anciennitet på 5,4 år.