Overlad trygt temperaturen til varmepumpen

En varmepumpe er et godt valg som primær eller sekundær opvarmningskilde afhængig af behov. Dels er den miljørigtig frem for opvarmning via fossile brændstoffer, dels er den effektiv og billig i drift. Varmepumpen inddeles efter funktion i tre typer, hvoraf én kan bruges til både opvarmning og nedkøling. Alle kan dimensioneres og med fordel opsættes både privat og erhvervsmæssigt.

Værd at vide om luft-til-luft varmepumpen

Hvis boligen udelukkende opvarmes via el og/eller brændeovn, hvilket gælder for mange sommerhuse, er en luft-til-luft varmepumpe en forholdsvis lille og meget fornuftig investering. Typen fungerer ved, at den trækker varmen ud af luften udefra og blæser den indenfor.

Væsentlige fordele:

  • Elregningen for varme kan reduceres til mindst det halve
  • Temperaturen kan reguleres efter behov, så du på varme dage kan nedkøle og omvendt kan opvarme på kølige dage
  • Funktionerne kan fjernstyres via sms/WiFi
  • Luftrensningssystem for ekstra allergivenligt indeklima er indbygget
 
Sådan fungerer en luft-til-luft varmepumpe 

Sådan fungerer en luft-til-luft varmepumpe

Værd at vide om luft-til-vand varmepumpen

Med en luft-til-vand varmepumpe får du et driftssikkert varmeanlæg, der også miljømæssigt og økonomisk er en god investering. Faktisk kan du spare ca. det halve i forhold til opvarmning via fossile brændstoffer som gas og olie. En luft-til-vand varmepumpe udnytter luftens varme til opvarmning af både bolig og brugsvand og er især effektiv i boliger med vandbaseret gulvvarme.

Sådan fungerer en luft-til-vand varmepumpe

Sådan fungerer en luft-til-vand varmepumpe

 

Værd at vide om væske-til-vand varmepumpen

På den store grund er et jordvarmeanlæg, der også kaldes en væske-til-vand varmepumpe, et oplagt valg. Anlægget omdanner jordens varme til opvarmning af boligen og boligens brugsvand og vil kunne begrænse din boligs CO²-udslip betydeligt. Derudover kan du på årsbasis spare op til 60% i forhold til prisen for forbrug på et konventionelt anlæg (gas og olie).

Sådan fungerer en væske-til-vand varmepumpe

Sådan fungerer en væske-til-vand varmepumpe