Bowl’n Fun styrer for vildt efter større renovering

Bygningsinstallationer som fx lyd, lys, ventilation og varme kan opkobles til og styres centralt direkte fra en PC. Herfra er det for hver kilde muligt at kontrollere og regulere styrken efter behov. - Under renovering af Bowl’n Funs lokaler i Viborg er et sådant automationssystem blevet en realitet, og vi var på opgaven.

Hvorfor overveje et automationssystem? Det er der flere gode grunde til, hvis du spørger os. Den bedste er en væsentlig besparelse på udgiften til el og varme samt herunder selvfølgelig den miljømæssige gevinst.

Indtil videre er automationssystemet mest populært i større bygninger, der samler offentligheden. Fx kultur- og koncerthuse, institutioner, sundhedshuse og lign. Men der er en stigende tendens til, at også private boligejere gør brug af systemet for bl.a. at kunne styre lyset præventivt imod indbrud.

Der findes flere automationssystemer på markedet, men vi anbefaler Priva. Det er et meget fleksibelt system, der kan integreres med hardware af alverdens fabrikater og typer, hvorved fx renovering og vedligehold i reglen kan ske helt uproblematisk.

Tage Nielsen er elektrikeren, der i praksis havde ansvar for installering og integrering af Priva hos Bowl’n Fun, mens Ole Sørensen stod for programmering. Efterfølgende demonstrerede de to internt, hvor nemt personalet hos Bowl’n Fun nu kan styre og afveksle deres miljø.

På et simpelt skærmbillede med lokalerne i grundplan og herpå en oversigt over de forskellige installationer skal Bowl’n Fun bare klikke på den ønskede installation. Herefter vil status fremgå sammen med muligheden for at ændre den. Lige fra røg over banerne, til tidsindstilling af spilleautomater og vinkølere.

Overvejer du et automationssystem og ønsker rådgivning. Så ring til os på 86 60 00 15 og spørg efter Ole Sørensen, som har meget stor viden på området.