be nyheder
Det kontante, gul/sorte univers, Netto ellers er kendt for, må i version 3.0 vige for en mere imødekommende stil i varmere farver og varmere lys.

Vi er med til at pifte Netto op til version 3.0

Netto, der som bekendt er en discountkæde under Salling Group, er i fuld gang med at iværksætte en ny strategi om mere stemningsfulde butikker. Her hos BE Installationer har vi i hele ti butikker fået ansvar for alle de elinstallationer, renoveringen kræver.

Efter planen skal vi til jul færdigmelde vores del af arbejdet i ti Netto-butikker jævnt placeret i Jylland og på Fyn, og alt går planmæssigt.

Vi har sammensat et velfungerende team på seks elektrikere, som i et rul på cirka fire uger arbejder sig fra butik til butik.

Og flot bliver det, skulle vi hilse at sige. Det gul/sorte univers, Netto er kendt for, tones ned til fordel for et varmere udtryk med mere fokus på den enkelte kundes behov og indkøbsoplevelse. Blandt andet takket være ny belysning.