be nyheder

7. november 2019

 

Varmepumperne var et hit i det kolde efterårsvejr

Torsdag aften var kantinen fyldt helt op, da vi holdte endnu en temaaften om varmepumper for interesserede. Hertil var der hele 25 fremmødte, som gerne ville høre mere om muligheder for netop deres hjem eller sommerhus.

Der var både sodavand, øl, vin og mad at vælge imellem mens man kunne høre et oplæg om de tre forskellige varmepumper, som findes på markedet. Dette præsenterede Allan Riise fra Brødrene Dahl, hvor han også kunne fremlægge nogle generelle fordele, besparelsesudregninger og svare på de mange spørgsmål.

Derefter tog alle jakkerne på og en kop kaffe i hånden, og gik udenfor, hvor tre grossister, Metro Therm, Panasonic og Vaillant, havde opstillet hver deres demovogn med forskellige pumper, så de fremmødte kunne opleve pumperne i virkeligheden.

En tradition der fortsætter

Sådan en temaaften holdte vi også i foråret, og da der begge gange har været stor interesse og opbakning, så er det noget vi vil gøre igen til næste år. Hvornår dette bliver, er endnu ikke fastsat, men du skal være velkommen til at forhåndstilmelde dig allerede nu ved at ringe til os eller sende en mail.

Metro Therm


Læs mere om samme emne: