be nyheder

Næsten færdige med CTS på nyopført folkeskole

Når de ca. 750 skolesøgende børn og unge i Viborg-bydelen Overlund senere på året tager hul på et nyt skoleår, bliver det på Lysningen Skole. En splinterny skole, hvis' opførelse vi har været involveret i. 

Først var der den politiske beslutning om at bygge nyt. For en del håndværksvirksomheders vedkommende var der herefter prækvalificeringen for at komme i betragtning til at byde ind vedr. de nødvendige ydelser. For vores vedkommende gjaldt det bl.a. CTS.

Det er efterhånden flere år siden. Men vi bestod, blev valgt til opgaven, og i dette forår 2024 er vi så småt ved at være færdige.

CTS er et anlæg, der giver mulighed for central overvågning og styring af bygningsinstallationer vedr. lys, temperatur og ventilation. Det er godt for miljøet, for driftsøkonomiens og for indeklimaet. Og der er en del at holde øje med på den nye skole, der består af mere end 11.000 kvadratmeter.

Systemet bag CTS-anlægget på Lysningen Skole er baseret på et internationalt anerkendt system, der hedder Priva og er importeret af vores gode samarbejdspartner, Vitani Building Control.

Varme og ventilation er naturligvis fuldt integreret i Priva. Det samme gælder rumstyring og trykholdezoner. På Lysningen Skole er der derudover placeret temperaturfølere ved vinduerne i skolens store atrium. Det betyder, at vinduerne her vil åbne automatisk, når temperaturen opnår et foruddefineret maksimum. I den forbindelse vil der selvfølgelig samtidig blive taget højde for regn og blæst.

En god håndfuld dygtige folk hos os får høje karakterer for opgaven, hvis det alene står til os!

Fordelt på skoles tre etager har de tilsammen installeret hele 175 rumcontrollere og 5 CTS-hovedtavler.

Danny Høyer-Nielsen (billedet) har som automatiktekniker stået i spidsen for programmering og test, mens Ole Sørensen har stået for selve projekteringen og Jacob Jensen for den overordnede proces. Kasper Kok Jacobsen og Jesper Bonde Nielsen har trukket kabler og monteret tavler.

 


Læs mere om samme emne: