Sådan kom murstenene til at danse…
Det lyder umuligt, men faktisk er det en opgave vi netop har løst for Skandinaviens største leverandør af tegl.
På tegnebrættet kan alt lade sig gøre. Så der var jubel hos Randers Tegl-Gruppen, da de sidste efterår blev præsenteret for en ide om at motorisere en del af udstillingen i deres nye showroom.
Sammenlagt skulle der bygges seks høje søjler a tre udstillingsvægge til at vende elektronisk efter behov ved hjælp af en særlig styreenhed, der skulle være nem at betjene.
I praksis skulle det dog vise sig at være en større udfordring, end nogen havde forestillet sig på forhånd. Især, fordi motorernes og udstillingsmodulernes dimensionering var svære at få til at harmonere imod mængden af de tunge tag- og mursten, som Randers Tegl-Gruppen ønskede udstillet.
Heldigvis var alle involverede af den indstilling, at opgaven skulle lykkes, og i dette forår står Randers Tegl-Gruppen nu med et præsentabelt showroom, der fuldt ud lever op til forventningerne om bl.a. motorisering.
Spørger du et barn, hvem der har haft den sjoveste del af opgaven, tror vi selv på, at svaret bliver BE Installationer. Det var nemlig vores industritekniker, Ole Sørensen, der stod bag installering og programmering af den omtalte styreenhed. – Og hvem vil ikke gerne trykke på tasterne og få murstenene til at danse?
El-styret showroom hos Randers Tegl-Gruppen